Så er det blevet 08 marts, jeg tænkte jeg ville lave et indlæg omkring hvad denne dag betyder for mig. Jeg har fulgt rigtig meget med i medierne i disse tider, hvor vi har haft #MeToo og Times Up movement. Jeg synes det er så flot, stærkt og inspirerende at kvinder verden over er begyndt at stå frem med deres historier og fortæller hvad mænd har gjort mod dem.
Det er utroligt at der skulle gå så mange år, før at vi som kvinder kunne stå frem og fortælle hvordan vi bliver behandlet af mænd, at vi ikke skal holde os tilbage. Det chokere mig (og så alligevel ikke) hvor mange der er blevet truet til eller betalt for deres tavshed, det er trist at de mænd som udmærket har kendt deres magtfulde positioner har udnyttet det til at få sex af for det meste unge kvinder..
Når man læser de mange forskellige kommentarer, til artikler omkring det kommer det ikke bagpå at de fleste der føler sig trådt over tæerne er mænd. Hvorfor føle sig ramt eller stemplet? Medmindre du selvfølgelig selv er sådan.
For ikke så længe siden var der Golden Globes, der vandt Oprah en pris og hun holdt den mest fantastiske, powerfulde og rammende tale, alt hvad hun sagde under hendes tale var sandt og er noget som alle vi kvinder kan relatere til, hun er en sort kvinde der har kæmpet sig til hvor hun er den dag i dag. Hun har været med til at gøre at vi som kvinder kan stile efter store karrierer og ikke sætte os til tåls med mindre end vi fortjener og det er jo egentlig det Kvindernes Kampdag handler om. Vi skal hylde hinanden, vi skal stå sammen og kæmpe for hvad vi har ret til og ikke bare nøjes.
Vi skal stå sammen i stedet for at kæmpe mod hinanden, vi kvinder skal stå sammen, vi behøver ikke altid være enige, men vi burde ikke bekrige hinanden.!
Sutte Palæet 