Jeg har været inde og prøve, det der hedder et live escape game hos Timequest i København. I korte træk handler konceptet om, at man bliver lukket inde i et rum og skal løse gåder for at komme ud igen. Konceptet har længe været stort i udlandet, men er endnu ikke særlig udbredt i Danmark. Ikke desto mindre er det super sjovt!

Hos Timequest i København har de flere forskellige rum. Det, jeg var inde i, var lavet i samarbejde med DR, baseret på deres programserie, Bedrag. Det var dog ikke nødvendigt at have set serien for at kunne løse opgaverne, man stødte blot på referencer til serien. Det var DR, der havde kontaktet mig, og inviteret mig ind for at teste spillet.

Jeg tog derind med to af mine søde venner fra min gamle efterskole. Først fik vi vist en video, der forklarede os, at det galdt om at løse en masse koder, en to-cifret, en tre-cifret osv op til seks-cifret, når alle var løst, fik vi koden til døren, så vi kunne undslippe rummet(Videoen kan ses nedenfor). Vi blev derefter lukket ind i et meget hvidt rum. I rummet fandt vi nogle bundter med penge. Hvert bundt kunne købe os et clue, og dem købte vi en del af, og ville ellers blive lagt til highscoren, når vi undslap rummet.

Vi gik ret logisk til opgaven og gik ud fra, at den to-cifrede kode skulle løses, før vi kunne gå videre til den næste. Dette var ikke tilfældet. De to første koder viste sig at være dem, der tog suverænt længst tid. Vi havde en time og et kvarter, og jeg tror, vi brugte 55 minutter på den første. Som I nok kan regne ud, nåede vi ikke at løse de fire andre på de sidste 20 minutter. Vi var næsten færdige med den fem-cifrede, da døren blev åbnet, og hende der stod for det, viste os, hvordan vi skulle have løst den seks-cifrede. Det var forholdsvist enkelt, så jeg føler mig overbevist om, at vi var undsluppet, hvis vi havde haft bare fem-10 minutter mere.

Rummet var fuld af koder, tegn, snorer man kunne trække i og en masse andet. Det var derfor svært hele tiden at holde styr på, hvilke ting, der skulle hjælpe os med at løse hvilke koder. Desuden stod vi overfor opgaver, hvor vi skulle tyde både blindealfabeter, romertal og morsekoder. Det var VILDT sjovt. Man blev ekstremt grebet af det, og man skulle virkelig koncentrere sig. Jeg er lidt ærgerlig over, det ikke lykkedes os at undslippe rummet i tide, men ingen af os havde prøvet noget lignende før, og man skulle virkelig vænne sin hjerne til at tænke i de baner, rummet krævede. Jeg gik derfor derfra med en kæmpe lyst til at prøve det igen. Der er naturligvis ikke meget ved at prøve samme rum igen, men en af de andre. Det var også klart min opfattelse, at Emil og Josephine, som jeg havde med derind, syntes det var rigtig sjovt at prøve.

Så en klar anbefaling her fra. Vi skal helt sikkert prøve det igen. Og tusinde tak til DR for invitationen, og til Timequest for at guide os igennem, det var en fornøjelse!

Se flotte billeder fra showet

I sidste uge var jeg så heldig at vinde Vejle Amts Folkeblads helt nye “Åbenhedspris 2016”. Prisen er oprettet i forbindelse med Vejle Amts Folkeblads 150 års jubilæum og består af et grafisk særtryk af Albert Bertelsens hyldest til ytringsfriheden, udgivet i forbindelse med jubilæet. En komité nedsat af VAF-Fonden afgør, hvem der skal have prisen. Komitéen består blandt andet af direktøren for Vejle Musikteater, Toni Lee Larsen, leder af Jelling Festival, Lars Charlie Mortensen og Mogens Gregers Madsen, der er redaktør på Vejle Amts Folkeblad – det var Mogens, der overrakte prisen(se billede).

Med prisen fulgte mange søde ord, og jeg er meget taknemmelig! Som blogger er denne pris en kæmpe anerkendelse af, at det nytter noget at sige sin mening, og at nogle har syntes, mine ytringer har været fornuftige. Det, at jeg vinder prisen, er blandt andet baseret på mine udtalelser i forbindelse med den rating-side, der blev lavet med piger i Vejle. Én af indstillingerne til prisen lyder “Maries indsats viser, at det nytter noget at turde sige fra, at få fokus på problemer og at ytre sig imod ting, der åbenlyst strider mod det acceptable – også som ung”. Der skal lyde et kæmpe TAK til Vejle Amts Folkeblad, til de der har indstillet mig til prisen, og til komitéen der har besluttet, at jeg skulle have lov at vinde den. Jeg kunne ikke være mere beæret, og hvis nogen skulle være i tvivl, vil jeg fortsat sige min mening.

Dette er en nyhed, der ikke har været længe undervejs, men som jeg alligevel ikke har kunne lade helt være med at tease en lille smule for på diverse sociale medier. Det er nemlig en nyhed, jeg har været spændt på at dele, og en forandring jeg er meget spændt på. De sidste tre uger har været super underlige, da jeg ikke rigtig har kunne fortælle det til nogen, før detaljerne faldt på plads. Det er ikke længe siden, jeg besøgte min fars kusine i Hellerup, og blev tilbudt at flytte ind hos dem i sommerferien. Da muligheden bød sig var jeg ikke mange sekunder i tvivl om, at det var det, jeg skulle. Der var dog nogle praktiske ting, der skulle falde på plads først i forhold til skole. Jeg ringede derfor straks til Lyngby Handelsskole og Niels Brock og tog til møder begge steder. Jeg stod i den heldige situation, at det lykkedes begge skoler at finde en plads til mig i en af deres 3.g-klasser. Jeg er endt med at takke ja til Niels Brock, da jeg har hørt meget godt om stedet, og fordi det ligger i indre by, tæt på mit nye arbejde. Jeg var nemlig samtidig blevet kaldt til job samtale hos ungdomsmagasinet Frenzy. Her skal jeg være med til at udvikle deres nye platform, Frenzy TV, hvor jeg skal være med til at finde på, og deltage i, nye programmer, og det glæder jeg mig helt vildt til. Det sidste år har det meste af mit filmarbejde været selvstændig og uden videre sparring med andre. Nu bliver jeg en del af et team, hvor jeg kan bidrage med idéer, men samtidig få feedback på det, jeg leverer, samt give andre muligheden for at videreudvikle på mine idéer og billeder, ligesom jeg kan videreudvikle på deres.

Det hele er en stor omvæltning, men ikke desto mindre én, jeg er sindssygt spændt på! Jeg håber(as always) at få skrevet lidt mere herinde, når jeg flytter, så det vil være muligt at følge lidt med i mit københavner eventyr 🙂

Hvordan er det at skifte de trygge rammer hos mor og far, i en by med 55.000 indbyggere, ud med et nyt liv, i en ny by langt væk hjemmefra? At skifte sin vante dagligdag ud og starte på en ny skole midt i et skoleforløb? Det her er min oplevelse. 

Da jeg for et par uger siden havde pakket alle mine ting ud, og sad dér på min nye seng i mit nye værelse, var det endnu ikke gået op for mig, at jeg var flyttet til København. Det er jeg ikke engang sikker på rigtig er gået op for mig i endnu. Jeg brugte den sidste uge af min ferie her, men da jeg er kommet så meget i København det sidste år, føltes det ikke som om, jeg var flyttet.

I onsdags startede hverdagen. Det var jeg både spændt på, og en lille smule nervøs over. Jeg er startet på Niels Brock i 3.M. Jeg havde store forventninger til stedet og var vildt spændt på at møde min nye klasse. Jeg skulle møde kl 10, men mødte op 9.30 for at orientere mig om, hvor vi skulle samles, og hvor den efterfølgende undervisning skulle foregå, da jeg aldrig havde besøgt skolen. Som klokken nærmede sig 10 begyndte eleverne at komme, men på daværende tidspunkt var jeg endnu ikke klar over, hvem der hørte til den klasse, jeg skulle starte i, så jeg satte mig selv.

Da den fælles introduktion var overstået gik jeg til det lokale, der fremgik af mit skema. Det meste af klassen var kommet derop før mig, men lige indenfor døren stod min nye klasselærer, og en pige, der så ud til at være ligeså ny og forvirret som jeg selv.

Det viste sig, vi var fire nye i klassen, hvor af to af os aldrig havde været på skolen før. Det var en kæmpe lettelse, at jeg ikke var den eneste, der var helt ny. Det viste sig dog at være en klasse, der var rigtig nem at starte i. I den første pause, vi havde, kom tre af pigerne hen og tilbød at vise os rundt på skolen, hvilket var super cool. Se mine fotos

Om torsdagen tog det meste af klassen i Kgs Have, og om fredagen tog vi – og samtlige andre gymnasieelever fra København – i Dyrehaven, og jeg tog videre i Tivoli med de tre piger, der havde vist mig rundt den første dag. De er skide søde.

Generelt har klassen og skolen taget rigtig godt i mod mig, og jeg føler, det har været let at falde ind i fællesskabet. Jeg er så positiv over hele min flytning. Det hele er gået gnidningsfrit, og har været en rigtig god oplevelse. Nu begynder man at kunne mærke den reelle hverdag starte, og jeg stortrives. Det er lidt underligt, ikke længere at have en hverdag hos mine forældre og min bror, men jeg er så glad for at være her!

Åh, den evige frygt for at gå glip af noget lurer hver eneste gang, jeg rammer “deltager måske” knappen på en Facebook begivenhed, eller svarer mine veninder “Jo jo, klart, jeg skal nok finde tid – jeg klemmer det bare lige ind på tirsdag mellem arbejde og lektier”, men er i tvivl om det reelt kan lade sig gøre. For gud ved, hvad der ville ske, hvis jeg missede noget vigtigt, eller bare noget, der blev til en god historie, man så ikke blev en del af, fordi man havde besluttet, man blev nødt til at “slappe af“, “puste ud“, “trække vejret” eller hvad man ellers kalder planlagt kedsomhed. Men hvornår bliver det for meget? Er det, når man helt fysisk ikke har mere plads i papirkalenderen(dette problem forekommer dog også let ved for stor håndskrift), eller er det, når man pludselig føler, man er ved at besvime i metroen?

Okay, nu lyder det måske også lige lovlig dramatisk. Men jeg stod den anden dag med koldsved og rysten på hænderne og følte mig svimmel, efter jeg rundtosset havde slæbt mig den ellers korte vej fra Niels Brock til metroen for at tage på arbejde. Jeg ringede til min mor, som mente det kunne være en begyndende influenza – for hvis der er noget, jeg har tid til…. Det er ikke til at vide, om min krop reagerede, fordi jeg lavede for meget, eller på grund af det tømmermændsmad, jeg spiste dagen før, men ubehageligt var det.

Bryllupsfotograf

https://fotograf-bryllup.dk

I hvert fald fik det mig til at tænke over mine til- og fravalg – okay, måske bare mine tilvalg, for det er lige nu ret begrænset, hvad jeg vælger fra, udover tøjvask og oprydning. Hvordan vurderer man, hvad der skal prioriteres, og hvilke ting, man nok godt kan liste sig pænt uden om, uden at træde hverken sig selv eller andre over tæerne? På en skala fra 1-SRP(srp tæller to karakterer på eksamensbladet, så den er vigtig), hvor ligger en pigefødselsdag hos en nær veninde så? Et event med arbejdet? Spansk aflevering? Det er skide svært. Det er en blanding af forpligtelser og ting, jeg virkelig ikke har lyst til at gå glip af. Men jeg har fået af vide, at man ikke kan det hele. Først troede jeg kun, det var en opfattelse, min mor havde, men det er ligesom om, hun ikke længere er ene om at slynge den påstand i hovedet på mig, så måske hun har ret. Her skulle en lidt længere konklusion have udformet sig, men jeg tror faktisk bare, “hun har ret” er nok.

We are experts in search engine marketing, web analytics and conversion rate optimisation. We have been working with different clients from family-run businesses to multinational corporations; leading e-commerce brands to exclusive B2B operations. Each time, we place our clients’ key goals and values at the heart of the project.

Customer satisfaction

…is our priority. You know that Paid Search is a key business driver. The good news is you have just found a PPC & digital media buying specialist to manage your advertising and analytics!

Data based marketing

Our data insights allow our Clients to cut through mere statistics, turning numbers into actual business value.

Holistic attitude

At our company we like to optimise not only your website, but also your digital team. Our SEO audits and consulting will help you dominate organic search results.

Changing viewers into buyers

We deliver great PPC campaigns for more leads and more sales. Imagine you could increase your website’s sales volume by 20 to 30 percent within.

Paid Search & Display Advertising

When done properly, Paid Search (also known as #PPC) is an effective business-generating platform, catering to a wide range of business needs. At our company we know that PPC performance relies on a thorough understanding of those needs.

Web Analytics

At our company we deliver data insights that can supercharge your organisation and drive your decisions based on your the behaviour of your customers. Whether planning to expand you website, invest in new campaigns or acquire a domain, data insight is the key to a right decision.

Conversion Rate Optimisation

Conversion rate optimisation (CRO) involves activities aimed at improving performance of your e-commerce shopping cart, campaign landing pages, or sales enquiry forms

All the decisions we take during the optimisation process are based on data insights. This way we address the actual bottlenecks and problematic areas of the optimised element.

Kender I det når man kan gå fra den ene butik til den anden og man kan bare ikke finde nogen der f*cking passer.. Det kan bare være så skide fustrende at have den følelse, når man kommer ind i en tøj butik og du prøver et par bukser f.eks. i L eller XL og lortet fandme bare føles som en M eller S, jeps jeg kender nemlig lige præcis den følelse. Jeg ved godt jeg ikke er super mega tynd påstår jeg heller ikke jeg er, jeg har store lår, en stor numse, en lidt stor mave og fandme også store bryster. Jeg er også så heldig at have bedre skuldre, så jeg kan bare ikke passe det samme som andre piger da både skuldre og patværk skal kunne være der..

https://www.bryllupsbilleder.info

https://www.bryllupsfoto.info

Bryllupsfotograf

Jeg kender andre piger på min alder der har samme problem som mig, de kan heller ikke gå ind i en butik og købe noget de kan passe..

Vi stiller alle det samme spørgsmål, hvorfor lave tøj der slet ikke kan passe en L eller XL, men kun en M eller S? Størrelserne er gået fra at være normale, til at være meget små..

Så kan man nemt sige ”Jamen, du kan da bare tabe dig eller købe tøj i butikker til kvinder i større størrelser”, MEN hvorfor skal man tabe sig hvis man bare af natur har former? Jeg er i gang med at tabe mig ikke, fordi det er nødvendigt men fordi jeg ikke føler mig tilpas i min egen krop og gerne vil tabe lidt kilo, så jeg igen kan være glad for hvad jeg ser i spejlet.

Tøjproducenter burde få øjnene op og indse de fleste piger i dag har former, de er ikke alle xxs eller xs, gå ind i hvilken som helst butik gå tøjet igennem og så kig/tæl hvor meget tøj der er xxs, xs eller s og så tæl hvor meget der er L eller XL eller for den sags skyld XXL, det er fandme ikke meget der er i den størrelse det er fuldstædigt latterligt..

Så vil jeg bare hellere købe tøj på nettet, for der er det sku nemmere at finde noget man kan passe..!!

Så er det blevet 08 marts, jeg tænkte jeg ville lave et indlæg omkring hvad denne dag betyder for mig. Jeg har fulgt rigtig meget med i medierne i disse tider, hvor vi har haft #MeToo og Times Up movement. Jeg synes det er så flot, stærkt og inspirerende at kvinder verden over er begyndt at stå frem med deres historier og fortæller hvad mænd har gjort mod dem.

Det er utroligt at der skulle gå så mange år, før at vi som kvinder kunne stå frem og fortælle hvordan vi bliver behandlet af mænd, at vi ikke skal holde os tilbage. Det chokere mig (og så alligevel ikke) hvor mange der er blevet truet til eller betalt for deres tavshed, det er trist at de mænd som udmærket har kendt deres magtfulde positioner har udnyttet det til at få sex af for det meste unge kvinder..

Når man læser de mange forskellige kommentarer, til artikler omkring det kommer det ikke bagpå at de fleste der føler sig trådt over tæerne er mænd. Hvorfor føle sig ramt eller stemplet? Medmindre du selvfølgelig selv er sådan.

For ikke så længe siden var der Golden Globes, der vandt Oprah en pris og hun holdt den mest fantastiske, powerfulde og rammende tale, alt hvad hun sagde under hendes tale var sandt og er noget som alle vi kvinder kan relatere til, hun er en sort kvinde der har kæmpet sig til hvor hun er den dag i dag. Hun har været med til at gøre at vi som kvinder kan stile efter store karrierer og ikke sætte os til tåls med mindre end vi fortjener og det er jo egentlig det Kvindernes Kampdag handler om. Vi skal hylde hinanden, vi skal stå sammen og kæmpe for hvad vi har ret til og ikke bare nøjes.

Vi skal stå sammen i stedet for at kæmpe mod hinanden, vi kvinder skal stå sammen, vi behøver ikke altid være enige, men vi burde ikke bekrige hinanden.!

http://aboutweddings.dk

http://danishweddingsociety.dk

https://wedoweddings.dk

https://www.fotograftilbryllup.dk

Vi har vidst alle læst, hørt og set de mange mange debatter der er i Danmark om hvornår man er dansk og hvornår man ikke er?

Jeg har tit sidder og undret mig over hvilken kategori jeg ville ryge ind under, det har også været samtale emne derhjemme med min familie. For man kan jo ikke lade være med at tænke på det og undre sig. For hvis jeg skulle gå ud fra hvad nogen af de der politikere ville jeg ikke blive defineret som værende dansk af to årsager; 1. Jeg er ikke født i Danmark, jeg kom hertil nogen måneder efter jeg blev født i Namibia af min afrikanske mor, som så blev gift med min danske far (dvs. jeg er halv/halv) 2. Jeg er ikke “fuldblods” dansk, da min mor er angolaner og kom til Danmark efter at have mødt og giftet sig med min far i Namibia.

Jeg er godt nok dansk statsborger, har et rødbede farvet pas, er opvokset i Danmark, taler det danske sprog. Men det gør mange andre da også der ikke har danske forældre og de for jo af vide de ikke er danskere, så ja mit spørgsmål til de åh så kloge politikere er: Er jeg dansk? Og hvornår er man rigtig dansk?

Jeg tror vi alle ser forskelligt på det her spørgsmål. Men for mit vedkommende er du dansk, når du taler sproget, er dansk statsborger og du føler dig dansk. Hvordan kan man være andet, hvis man ikke kender til andet? Ja, jeg spørger bare..

Men det vil jeg nok aldrig få noget svar på, få de kan alligevel ikke selv finde ud af det derinde på Borgen..

Wedding Photographers

x

wedding

http://weddings-denmark.com

http://photoeditt.com